UDVIDELSE AF VÆRESTEDER I KUJALLEQ KOMMUNE I SYD GRØNLAND
ABOUT THE PROJECT
Kujalleq Kommune står over for betydelige udfordringer med mange børn og unge, der lever under vanskelige socioøkonomiske forhold og oplever lav trivsel i deres hverdag. Derfor har Kujalleq Kommune i samarbejde med Konradi – liv i og mellem husene til hensigt at udvide de nuværende velfungerende væresteder i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq. Ønsket er at skabe flere trygge og støttende miljøer for disse børn og unge.
Formålet med værestederne er at tilbyde et sted, hvor børn og unge kan få pædagogisk støtte, med det mål at forbedre deres trivsel og fremtids muligheder. Projektet bygger videre på de positive erfaringer og resultater fra de nuværende væresteder, der blev etableret i slutningen af 2022 og starten af 2023. De eksisterende væresteder i Kujalleq Kommune har vist sig at være en succes med stor tilslutning fra børn i alderen 6-18 år.
I første omgang er målsætningen at sikre finansiering gennem fondsmidler, hvilket skal muliggøre en videreudvikling og styrkelse af værestederne. Dette inkluderer blandt andet en udvidelse af både åbningstider og målgruppe, så endnu flere børn kan få gavn af tilbuddene. Formålet er at skabe et trygt miljø, der understøtter børns positive udvikling både i skolen og i deres fritid. Ifølge Jakob Noahsen, familiecenterleder i Kujalleq Kommune, er forventningen, at disse børn på længere sigt gennemfører en uddannelse og bliver selvforsørgende voksne
FORVENTET RESULTAT
· Udarbejdelse af fondsansøgning og sikring af bredt ejerskab til projektet i Kujalleq Kommune.
FACTS
Opgave: Udvikling af projekt- og fondsansøgning om udvidelsen af de nuværende væresteder for børn og unge i byerne Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq i Kujalleq Kommune.
Projektejer: Kujalleq Kommune
Finansieret af: Kujalleq Kommune
Periode: 2024
Rolle: Ekstern projektleder og fundraiser