
BØRNEDEMOKRATISKE PROCESSER TIL AT FREMME AFFALDSSORTERING - DEL II
OM PROJEKTET
Konradi - liv i og mellem husene samarbejder med Københavns Kommune om at styrke fællesskaber omkring affaldssortering i almene boligområder gennem børnedemokratiske processer. Projektet er et af flere greb til, at Københavns Kommune opnår målet om, at 60% af husholdningsaffaldet i kommunen reelt genanvendes, hvilket er et led i deres 'Ressource- og Affaldsstrategi 2030'.
Konkret består projektet af to dele. Første del er én samlet indledende "Motivations- og inspirationsworkshop", som afholdes for ansatte og beboerdemokrater på tværs af forskellige boligafdelinger og -organisationer. I anden del gennemføres individuelle "Miniunderstøttende forløb" i de enkelte boligafdelinger, hvor ansatte og beeboerdemokrater understøttes i gennemførelse af børneinddragende aktiviteter. Her udvikler børnene ideer til, hvordan man kan fremme affaldssortering i deres boligafdelinger, hvorefter det præsenteres for afdelingsbestyrelsen med henblik på implementering.
Ambitionen er, at de børnedemokratiske processer bidrager til ny inspiration omkring affaldssortering, og at der gennem samarbejde og fællesskab mellem børn, beboerdemokrater og medarbejdere kan skabes mere og bedre affaldssortering i de almene boligområder.
RESULTAT
- At der gennem børnedemokratiske processer bliver implementeret nye fællesskaber og løsninger til affaldssortering i boligafdelingerne af fysisk såvel som social karakter.
- At der testes og opnås erfaringer med et nyt greb til at fremme affaldssortering, som Københavns Kommune eventuelt på sigt kan tilbyde de almene boligorganisationer.
FAKTA
Opgave: Børnedemokratiske processser til at fremme affaldssortering - del II
Projektejer: Københavns Kommune
Finansieret af: Københavns Kommune
Periode: Forår 2025
Rolle: Ideudvikler og facilitator