Ungedemokrati i Askerød

UNGEDEMOKRATI i almene boligområder

- pilotafprøvning af inddragelse og indflydelse til unge


OM PROJEKTET

Konradi - liv i og mellem husene samarbejder med Vridsløselille Andelsboligforening (VA), BO-VEST og boligafdelingen i Askerød om at undersøge, udvikle og afprøve bæredygtige ungeinddragelsesmetoder til at give medbestemmelse til unge beboere i alderen 14-17 år i almene boligområder. Med støtte fra VELUX FONDEN gennemføres pilotprojektet i perioden 2025-2026.

Ungedemokratiets grundidé er at sikre unge beboeres indflydelse og medbestemmelse, der hvor de bor, samt at bidrage til at styrke sammenhængskraften i de almene boligområder. Gennem ungeinddragende processer etableres udviklende og demokratiske fællesskaber i samarbejde med de unge, som skal bidrage til at styrke de unges trivsel, selvtillid og kompetencer.

Pilotprojektet bygger videre på de gode resultater fra Børnedemokrati i almene boligområder. Erfaringerne med styrkelsen af børns demokratiske kompetencer vil blive videreført til Ungedemokratiet, som vil udgøre endnu et vigtigt greb i målet om at give alle beboere i almene boligområder en stemme.

Ambitionen er, at pilotprojektet bidrager med nye, værdifulde erfaringer om, hvordan de unge beboere ønsker at have indflydelse på deres boligområde. Pilotprojektet vil sætte en retning for, hvordan ungeinddragelse kan blive en naturlig del af udviklingen og styrkelsen af de almene boligafdelinger.


RESULTAT

- Ny viden, erfaringsopsamling og anbefalinger til ungedemokrati i den almene boligsektor.

PRESSE

Pressemeddelelsen: Unge stemmer styrkes

LinkedIn-opslaget: Unge beboere får en stærkere stemme i alment boligområde

FAKTA
Opgave: Pilotprojekt om ungedemokrati

Projektejer: Vridsløselille Andelsboligforening (VA)
Finansieret af: VELUX FONDEN
Periode: 2025-2026
Rolle: Projektansvarlig