Børnedemokrati – Del II

BØRNEDEMOKRATI - DEL II - Udvikling, test og forankring
Praksisværktøj til børnedemokrati

 


OM PROJEKTET

Projektet lægger sig i forlængelse af pilotprojektet: Børnedemokrati i almene boligområder (del I) - Undersøgelse og pilotafprøvning.

Omdrejningspunktet for del II er videreudvikling, test og forankring af børnedemokrati i fire forskellige boligafdelinger og boligorganisationer på tværs af landet. Formålet er, at give børn indflydelse på eget liv, der hvor de bor og samtidig opnå mere velfungerende boligområder via børnedemokrati.

Der er fokus på videreudvikling og test af forskellige børneinddragelsesmetoder og værktøjer, der kan understøtte børnenes og boligområdets permanente ressourcer i arbejdet med børnedemokrati. Metoderne og værktøjerne skal imødekomme forskellige grader af børneinddragelse, så der er mulighed for at inddrage børn, i forhold til børnenes og det enkelte boligområdes behov og muligheder.

Udover Boligselskabet AKB, Rødovre (projektejer) deltager FOB i Slagelse, CIVICA i Odense og Himmerland Boligforening i Aalborg. Det er ambitionen at sætte børneinddragelse og børnedemokrati på dagsorden i den almene boligsektor specifikt og i samfundet generelt.

Faktaark


FORVENTET RESULTAT

Udvikling, test og forankring af børnedemokrati i fire boligområder på tværs af landet - 2017-2019.

Udvikling af praksisværktøj, der kan understøtte arbejdet med børnedemokrati i almene boligafdelinger - 2017-2019.


PRESSE

Pressemeddelelse: Mest muligt børnedemokrati

Rødovre Lokal Nyt: Børnedemokrater drømmer om svævebane

BL BOLIGEN: Børnedemokrati skal testes i stor skala

FAKTA
Opgave: Videreudvikling, test og forankring af børneinddragelsesmetoder og børnedemokrati i almene boligområder samt udvikling af praksisværktøj

Projektejer: Boligselskabet AKB, Rødovre (KAB)
Finansieret af: VELUX FONDEN, Den almene forsøgspulje v. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Periode: 2017 - 2019
Rolle: Idéudvikler og projektleder (Projektsekretariat)