Børnedemokrati – Del I

BØRNEDEMOKRATI - DEL I - Undersøgelse og pilotafprøvning

 


OM PROJEKTET

I samarbejde med boligafdelingen AKB, Ved Milestedet i Rødovre undersøgte vi i 2015-2016, hvordan man kan arbejde med børnedemokrati i almene boligområder. Formålet var, at undersøge hvad og hvordan børn vil have indflydelse samt at indsamle de første praksiserfaringer med inddragelse af børn i almene boligområder via gennemførelsen af et pilotprojekt.

Børnedemokratiets grundidé er at give børn indflydelse på eget liv, der hvor de bor og samtidig opnå mere velfungerende boligområder. På baggrund af erfaringerne fra undersøgelsen og pilotafprøvningen skal projektet skaleres op i del II. Det betyder, at der skal videreudvikles og testes forskellige børneinddragelsesmetoder på tværs af landet i fire forskellige boligområder i projektet: Inddragelse af børn i almene boliogområder via børnedemokrati: Udvikling, test og forankring – praksisværktøj til børnedemokrati.


RESULTAT

Børnedemokrati i almene boligområder – erfaringer fra AKB Ved Milestedet (inspirationshæfte).

Inspirationshæftet kan læses af alle i de almene boligorganisationer med interesse for og lyst til at arbejde med børnedemokrati. Hæftet vil samtidig blive anvendt i del II.

FAKTA
Opgave: Undersøgelse af muligheder og udfordringer ved børnedemokrati i almene boligområder via pilotafprøvning af en række børneinddragelsesmetoder samt indhentning af erfaringer fra andre boligområder, der har arbejdet med børneinddragelse

Projektejer: Boligselskabet AKB, Rødovre, Afdeling AKB, Ved Milestedet (KAB)
Finansieret af: Den almene forsøgspulje v. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Rødovre Kommune og AKBs udlodningskomité
Periode: 2015 til 2016
Rolle: Idéudvikler og projektleder

Status for Cube

STATUS FOR DET SOCIALPÆDAGOGISKE TILBUD CUBE


OM PROJEKTET

Cube er et socialpædagogisk tilbud til børn og unge i alderen 12-17 år, og er beliggende i det almene boligområde Vapnagaard. Cube blev etableret i 2015 af Helsingør Kommune for at understøtte børn og unge i boligområdet med store udfordringer i forhold til at få deres liv og hverdag til at hænge sammen. Vores opgave var at identificere, indsamle og videreformidle de oplevelser af udfordringer og muligheder, der gjorde sig gældende for de centrale aktører i og omkring Cube. Formålet var, at opnå et fælles vidensgrundlag som kunne medvirke til at parterne bag Cube kunne drøfte og vurdere den fremtidige indsats i Cube.


RESULTAT

Status - udfordringer og muligheder i Cube.

Statusnotatet henvender sig primært til Børne- og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune, men kan også læses af andre med interesse for Cube, fx beboerdemokrater i boligområdet eller samarbejdspartnere til Cube.

FAKTA
Opgave: At identificere, indsamle og videreformidle centrale aktørers oplevelser af udfordringer og muligheder i Cube

Projektejer: Cube
Finansieret af: Helsingør Kommune
Periode: Medio til ultimo 2016
Rolle: Evaluator